Farvetyper

Der findes uendeligt mange farver. Men alle farver fremstår ved en blanding af blå, rød, gul, sort og hvid. I farvelære placeres farverne på et hjul omkring primærfarverne blå, rød og gul.

Ved at blande blå og rød får man, afhængig af blandingsforholdet, forskellige nuancer af lilla. Den lilla, der står overfor primærfarven gul, kaldes komplementærfarven til gul – gul og lilla betragtes derfor som kontrastfarver.

Og således kan man følge hjulet hele rundt. De stærkeste kontraster er de farver, der står lige overfor hinanden: Blå og orange, rød og grøn, gul og lilla.

Farvehjul

En farve bliver lysere, hvis man iblander hvid, og mørkere hvis man blander den med sort. Farver bliver varme, hvis man blander dem med gul, og kolde, hvis man blander dem med blå. Men en gul kan godt være kold og en blå kan godt være varm – det er relativt. Hvis man holder to nuancer af blå op mod hinanden vil det som regel kunne konstatere, at den ene nuance er varmere end den anden.

Når det gælder tøj og makeup, har farvekonsulenter traditionelt delt farverne op i fire grupper med kold-varm på den ene akse og afdæmpet-stærk på den anden akse. De arbejder altså fire grundlæggende farvetyper, også kendt som forår, sommer, efterår og vinter (men man kan ligeså godt kalde dem A, B, C, D – det har intet med årstiderne at gøre).

Fire farvetyper

Afdæmpede, varme farver: Som regel lyse farver, altid med en gylden undertone, altså mere over i det gule end det blå. F.eks. pasteller som gammelrosa, pistachegrøn, cafe latte brun, fersken, himmelblå.

Afdæmpede, kolde farver: Her er ofte tale om lyse farver, altid med en blålig undertone, der giver dem en kølig, nogle gange lidt støvet karakter. F.eks. dueblå, turkis, lavendelblå, marineblå, babylyserød, citrongul.

Stærke, varme farver: Farverne er typisk mørkere end de afdæmpede farver og langt mere indbyrdes konstrastfulde. F.eks. petroleum, orange, khaki, armygrøn, postkasserød, karrygul, bordeaux.

Stærke, kolde farver: Vibrerende og meget kontrastfulde versioner af de afdæmpede kolde farver. F.eks. pangfarver som koboltblå, shocking pink, græsgrøn. Folk der kan bære stærke, kolde farver, kan bære kulsort, kridhvid og neonfarver.

Bemærk at man uanset farvetype kan bære alle farver, selv gul, når blot man vælger den rigtige nuance. Den rigtige nuance gør at man ser meget mere stilfuld ud. Men det er endnu vigtigere, hvordan tøjet sidder – det er lige meget om farven er perfekt, hvis tøjet ikke passer, eller snittet er uklædeligt.

Man skal derfor ikke lade sig tvinge ned i en af de ovenstående kasser. Hovedsagen er at farverne passer Dem. Lige så vigtigt er det, at farverne passer med hinanden. En sammenhængende garderobe får man kun, hvis hvert eneste stykke tøj passer med alle de andre.

Find din farvetype