Den rigtige størrelse bh

I vore dage, hvor det meste tøj, incl. undertøj, masseproduceres, kan det være svært at finde en bh i den rigtig størrelse. Bh’er produceres i få standardiserede størrelser, der ikke tager højde for variationen af kvinder. Derfor går mange af os rundt i forkerte bh’er.

Der er to mål, De skal kunne uden ad, når De køber bh’er: Et tal og et bogstav.

Tallet er den nemme del – det er simpelthen omkredsen af kroppen lige under brystet. Hold målebåndet stramt om kroppen, og kontroller at det sidder i samme højde hele vejen rundt. Det er et ret præcist mål – et “tal” De skal tage med ind i prøverummet. Bh’en skal sidde til, når den er hægtet i den yderste hægte. Efterhånden som elastikken bliver slappere, kan den hægtes længere ind.

Bogstavet er skålstørrelsen – et mere relativt begreb. F.eks. afhænger skålstørrelsen meget af modellen og mærket: Det kan sagtens være, De skal bruge en B-skål på én model og en D-skål på en anden model. Skålstørrelsen estimeres ved at måle omkredsen, denne gang så målebåndet krydser brystvortere. Husk igen at tjekke, at båndet sidder i samme højde hele vejen rundt.

Differencen mellem målene på og under brysterne bestemmer skålstørrelsen. Jo større difference, jo større skål. En forskel på 2-3 cm giver en A-skål, 3-4 cm en B-skål, 4-5 cm en C-skål osv. Dette mål giver en idé om, hvilke “bogstaver” De skal tage med ind i prøverummet. Men husk at modellen har meget at sige. De skal påregne at prøve mange bh’er, før De finder én, der sidder perfekt – køb aldrig bare den første og den bedste.

Skålen skal sidde til: Brystet skal fylde skålen ud. Desværre ses det tit, at kvinder går med bh’er, der er alt for små: Skålen dækker kun det yderste af brystet – toppen af pyramiden. Men skålen skal samle hele brystet – samle og separere – det skal været tydeligt, at De har to bryster! Jo bedre skålen passer til Deres barm, jo større bliver den også, fordi den rigtige bh former og understøtter brystet.

Husk at tjekke Deres mål mindst en gang om året – vi ændrer os hele tiden.

En passende bh