Alt for meget tøj

28. april 2013

Se det i øjnene: De har alt for meget tøj. Med mindre De har en professionel interesse i tøj, har De kun brug for en brøkdel af Deres tøj.

Vi bruger i gennemsnit ca. 20% af vores tøj og har således ikke brug for mere, end der kan hænge på en meter bøjlestang og en kommode med 3-4 skuffer (når man ser bort fra vintertøj og sportsudstyr). De får lige pludselig oceaner af plads i soveværelset, ikke sandt?

Med mindre De er skofetishist (lidt for mange sko har vi vel alle), har De strengt taget ikke brug for mere end fem par sko og støvler. Man kan jo kun have ét par på ad gangen, ikke? Til gengæld skal De købe de bedste sko og støvler, De har råd til. Tænk kvalitet frem for kvantitet.

Husk De skal gå med Deres tøj og sko. Hvis De ikke gør det, skal det ud af garderoben. 1 meter bøjlestang til kjoler, nederdele, skjorter og jakker, 1 hyldemeter til sko og støvler og 3 skuffemeter til undertøj, strømper, sweatre og t-shirts er rigeligt. Tænk “at bære” frem for “at samle”.

Hulter til bulter

Hulter til bulter