Hvordan finder man sin farvetype?

27. marts 2012

Man skal tage udgangspunkt i øjenfarven, hudfarven og hårfarven, når man skal finde sin farvetype.

Læg mærke til kontrasterne i Deres naturlige farver. Sort hår og lys hud som Snehvide udgør den størst mulige kontrast, og hermed kan man bære farver med meget store indbyrdes kontraster: Kridhvide skjorter, sorte cocktailkjoler, skaktern, stormønstrede tekstiler med rød-grønne kontraster, koboltblå, shocking pink og citrongul.

I den anden ekstrem ses en hårfarve, der ligger meget tæt på hudfarven. Meget kontrastfulde farver og mønstre på tøjet vil bevirke, at denne type ser bleg og musegrå ud. Man skal i stedet satse på pasteller, og gøre alt hvad man kan for at fremhæve øjenfarven med toppe og smykker. Om De skal vælge kolde eller varme pasteller, kan De bl.a. se ved at sammenligne lyserød og laksefarvet, pistachegrøn og akvamarin.

Det gælder næsten altid om at fremhæve øjnene. Det gøres enten ved at bære tøj i en farve, der står i kontrast til øjnene. Eller ved at bære toppe, tørklæder ellers smykker i Deres øjenfarve. Kig Dem selv dybt i øjnene – der er mange nuancer derinde. Vælg den, De synes er dominerende og som passer bedst til Deres hud- og hårfarve og brug den som én af Deres fem farver.

Mørkhårede skuespillerinder i koboltblå